Tilsat vand i kød- og fiskevarer

Tilsætter du vand eller lage til fx en skinke eller fiskefilet? Så skal du nogle gange mærke med det i varebetegnelsen - men ikke altid. Vi har samlet et par eksempler til dig, der kan gøre det nemmere at afgøre om pligtteksten skal med.

To betingelser for pligtteksten

  • Hvis kød- eller fiskeproduktet ligner en hel udskæring, skive, stykke
  • Og hvis det færdige kød- eller fiskeprodukt indeholder mere end 5 % tilsat vand

Er begge betingelser opfyldt, skal varebetegnelsen indeholde en tekst som fx ”tilsat vand”.

Eksempler på varebetegnelser med pligtteksten er ”Forstegt fiskefilet, tilsat vand, paneret, dybfrossen” – eller ”Kogt skinke, tilsat vand”.

Derimod skal en frikadelle med mere end 5 % tilsat vand ikke mærkes, fordi frikadellen ikke fremstår som en hel udskæring eller et stykke kød.

Reglen finder du

i Mærkningsforordningen, Bilag VI, Del A, 6 (link sidst i blog):

Når det drejer sig om kødprodukter og tilberedt kød, der fremstår som en udskæring, steg, skive, eller portion af kød eller som en slagtekrop, skal varebetegnelsen indeholde angivelse af forekomsten af tilsat vand, hvis det tilsatte vand udgør over 5 % af det færdige produkts vægt. De samme regler gælder for fiskevarer og tilberedte fiskevarer, der fremstår som en udskæring, steg, skive eller portion af fisk eller som en fiskefilet eller en hel fisk.

Hvornår beregnes % af tilsat vand?

På et tidspunkt opstod der i den danske fødevarebranche tvivl om, hvornår beregningen skulle foretages: Nogen mente, tilsat vand måske skulle beregnes før varmebehandling og tab. Men helt ligesom i beregningsregler for QUID* skal stege/koge/tørre-tabet fratrækkes det tilsatte vand i opskriften, og derved reduceres % af tilsat vand i færdigvaren. Og det er % i færdigvaren, der skal vurderes på:

  • Under 5 %: Ingen ekstra mærkning med ”tilsat vand”
  • Over 5 %: Mærkning med ”tilsat vand”

Dette er heldigvis blevet bekræftet af de danske myndigheder.

*) QUID – Mængdeangivelse af ingredienser

QUID er den almindeligt brugte forkortelse af QUantitative Ingredient Declaration. Eller på dansk: mængdeangivelse.

QUID-reglerne findes i Mærkningsforordningen, Artikel 22 og Bilag VIII. De fortolkes desværre ikke altid ens på tværs af EU, men i Danmark er der bred enighed om beregningsmetoden. Man kan læse mere i Fødevarestyrelsens Vejledning om mærkning af fødevarer (link sidst i blog).

Hvordan beregnes QUID?

Udgangspunktet er altid opskriften på varen, hvor man beregner ud fra den vægt, som hver ingrediens indgår med ved processens start. Eneste undtagelse herfra er tilsat vand – samt andre flygtige ingredienser som fx alkohol, der dog kun sjældent forekommer i kød- eller fiskeprodukter. For vand og flygtige ingredienser er udgangspunktet deres restvægt i færdigvaren.

Formler

QUID beregnes grundlæggende efter formlen: (Indgående vægt af ingrediens/færdigvarens vægt) * 100 %

For vand bruges formlen: (Udgående vægt af vand/færdigvarens vægt) *100 %

Færdigvarens vægt vil altid være reduceret efter fx bagning, kogning, tørring.

Eksempel 1

Skinke tilsat vand (ikke varmebehandlet)

Ingrediens

Vægt (kg)

QUID

Skinkekød af gris

90

(90 kg/100 kg)*100 % = 90 %

Vand

8

(8 kg/100 kg)*100 % = 8 %

Salt

2

 

Total

100

 

Denne opskrift er uden kogetab. Da tilsat vand udgør 8 % og dermed >5 % i færdigvaren, skal varebetegnelsen vise, at skinken er med tilsat vand: Skinke tilsat vand   eller   Skinke tilsat lage

Eksempel 2

Kogt skinke

Ingrediens

Vægt (kg)

QUID

Skinkekød af gris

90

(90 kg/95 kg)*100 % = 94,7 %

Vand

8

Efter kogning er tilsat vands vægt 8-5 =           3

(3 kg/95 kg)*100 % = 3,2 %

Salt

2

 

Total før kogning

100

 

Kogetab

5

 

Total efter tab

95

 

Denne opskrift viser et kogetab. Efter kogning er indholdet af tilsat vand <5 %, og derfor skal varebetegnelsen ikke afspejle, at skinken er med tilsat vand. Varebetegnelsen kan fx være: Skinke, kogt

 

Bøvler du med QUID-beregninger eller med at få afklaret, om dit fiske- eller kødprodukt skal mærkes med tilsat vand? Så kontakt os – vi kan helt sikkert hjælpe.

Mærkningsforordningen – Forordning nr. 1169/2011: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/TXT/PDF/?uri=CELEX:02011R1169-20250401&qid=1777018050517

Vedledning om mærkning af fødevarer: https://foedevarestyrelsen.dk/Media/638197473235685023/M%C3%A6rkningsvejledningen%20juni%202022.pdf

Har du brug for hjælp med din beregning?
Værd at vide

Flere spændende artikler

Vil du gerne læse mere om love, regler og bestemmelser for mærkning? Så få ny viden om mærkning i vores blogindlæg:

Scroll to Top

Få besked om kommende kurser og relaterede services før alle andre.

Nyhedsbrevet udsendes maks. 8 gange årligt og kan til enhver tid afmeldes.

Kursustilmelding

Ved deltagelse på dette kursus og 1 af de 2 øvrige kurser er den samlede pris 6000 kr.

Ved deltagelse på alle 3 kurser er den samlede pris 9000 kr.

Ved deltagelse på 1 kursus er prisen: 3. 750 kr.

Ved deltagelse på 2 kurser er den samlede pris: 7.000 kr.

Ved deltagelse på alle 3 kurser er den samlede pris: 10.500 kr.

Change language