Målgruppe
Har du ansvaret for, at ingredienslisten på jeres fødevarer er korrekt og at ingredienserne er angivet iht. EU-lovgivningen og de danske særregler?
Så tilmeld dig vores kursus om ingredienslister, så du får styr på, hvordan du udarbejder dem. Når du har overblik over reglerne, er du hjulpet godt på vej.
Kurset er målrettet medarbejdere, som er ansvarlige for udarbejdelse af ingredienslister for fødevarer, der skal sælges på det danske marked. Kursusdeltagerne arbejder typisk i kvalitetsafdelingen, men kurset kan også være relevant for andre medarbejdergrupper
Udbytte
Vores kursus om ingredienslister giver dig indgående viden om, hvordan ingredienslister skal udarbejdes. Vi gennemgår også elementer, som kan have betydning for, om varen lovligt kan sælges i Danmark.
Kurset giver dig den nødvendige indsigt, så du får alle de påkrævede oplysninger med. I den rigtige rækkefølge og udregnet på den korrekte måde.
Det betyder, at du fremover vil kunne klare den vigtige og komplekse opgave med sikker hånd.
Varighed
Kurset varer én dag. Det gennemføres to gange om året, se datoerne til højre.
Indhold
I vores kursus om ingredienslisten gennemgår vi følgende emner:
- Navne på ingredienser og grupper af ingredienser
- Sammensatte ingredienser
- Beregning, rækkefølge og 2 %-reglen
- QUID–procent af særlige ingredienser
- Bagte/tørrede/kogte/stegte varer – rækkefølge af ingredienser og særlig QUID-beregning
- Allergener
- Tilsætningsstoffer (E-numre) og funktionsnavne, herunder ”tilsat”
- Lovlighed af tilsætningsstoffer, vitaminer, mineraler og såkaldt ”andre stoffer”.
Bemærk, at vi i kurset om ingredienslister udelukkende fokuserer på reglerne for mærkning af fødevarer til det danske marked. Der er hovedsageligt tale om EU-regler, men vi gennemgår også særlige danske krav.
Kurset veksler mellem gennemgang af regler og træning af emnerne på opgaver, blandt andet træning i opslag i listen over lovlig anvendelse af E-numre.
Generelt
Alle vores kurser gennemføres som holdundervisning, hvor der veksles mellem gennemgang og træning i reglerne, enten i grupper eller individuelt. Vi har forberedt opgaver, men deltagerne er velkomne til også at tage eksempler med fra deres daglige arbejde.
Onsdag 12. marts 2025
Onsdag 24. september 2025
Kl. 9-15.30.
Videnpark Trekantområdet
Vesterballevej 5
7000 Fredericia
Kursusmateriale fremsendes på elektronisk form før kurset.
3.750 kr.
Prisen dækker deltagelse for én person, elektronisk kursusmateriale, kursusbevis og forplejning.
Hvis du vælger at købe dette kursus samt ét af de andre to standardkurser (om Produktnavne og Anprisninger – og om Næringsdeklaration), er den samlede pris 7.000 kr. Vælger du at købe alle tre kurser på én gang, er den samlede pris 10.500 kr.