Mærkning af fødevarer

Har du overblik over reglerne for fødevaremærkning?
Vi hjælper dig med deklaration og mærkning, så alt er angivet rigtigt.

Korrekt mærkning

Som forhandler af fødevarer har du ansvaret for, at sammensætningen af dine varer er lovlig. Du har også ansvar for, at mærkningstekster og anprisninger overholder de mange regler på området. Uanset om produktet sælges i dit eget varemærke eller som private label.

Lolex er eksperter i EU-reglerne og i mærkningsreglerne i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Når vi har gennemgået dit materiale, er du sikker på, at alle regler er overholdt.

Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med fødevaremærkning?

Hvad betyder ”mærkning”?

Begrebet mærkning dækker varedeklarationen og alle de frivillige budskaber, billeder, prosatekster og anprisninger på fødevarens emballage.

NB! Mærkning omfatter også informationer på fx webshops, hjemmesider, hyldeforkanter, flyers, reklameaviser, kampagner og sociale medier. Og anprisningsreglerne gælder både tekster og andet indhold, såsom film og videoklip.

Mærkning af produkter i eget brand

  • Er du producent, importør eller forhandler af en færdigpakket fødevare?
  • Vil du have sikkerhed for, at din fødevaremærkning er korrekt og overholder alle regler?
  • Har du brug for at dokumentere det over for tredjepart?

Så kan Lolex hjælpe dig. Du kan nemlig bruge vores rådgivning som dokumentation for, at alt er korrekt udarbejdet. Både over for en myndighed og over for fx et supermarked, der gerne vil forhandle en fødevare i dit eller producentens eget brand.

Vi kan rådgive dig i hele processen eller dele af den. Rådgivningen afhænger af, hvor meget du selv har forberedt – og hvor grundigt produktdata skal kvalificeres.

Mærkning af private label-produkter

Skal du levere et private label-produkt til en af de store danske supermarkedskæder? Og vil du være sikker på, at du har overholdt alle krav, som kæden stiller til udfyldelse af sit specifikationsskema og til sin fødevaremærkning?

Det kan spare dig for tid og kræfter at lade vores eksperter overtage arbejdet. Vi har nemlig et tæt samarbejde med de store danske supermarkedskæder. Det betyder, at vi kender deres krav og deres kvalitetspolitikker – og vi koordinerer også med dem, hvis det er nødvendigt.

Supermarkederne har blandt andet særlige ønsker til:

  • Mærkningstekst
  • Oprindelse
  • Certificering af palmeolie og soja
  • Brug af tilsætningsstoffer
  • Ingen brug af buræg

Ved mærkning af private label-fødevarer til supermarkedskæderne er det vigtigt, at du inddrager os tidligt i projektet. På den måde kan vi rådgive om den bedste fremgangsmåde, som afhænger af, hvilken kæde og hvilke sprog, der er tale om.

Skal vi hjælpe dig med mærkning af private label-fødevarer?

Mærkning af særlige fødevarer

Sælger du kosttilskud, kosterstatning til vægtkontrol, fødevarer til særlige medicinske formål eller berigede fødevarer? Eller måske modermælkserstatning, tilskudsblandinger eller børne- og babymad?

Så ved du sikkert, at du både skal overholde de almindelige regler for fødevaremærkning og de specielle bestemmelser for såkaldt særlige fødevarer. Nogle produkttyper skal også anmeldes til myndighederne, afhængigt af markedsføringslandet.

Det kan være kompliceret at lancere en særlig fødevare, og det kræver indgående viden om den specifikke lovgivning. Derfor er det ofte en god idé at få rådgivning. Vores eksperter hjælper dig med:

  • Vurdering af, om produktnavn og sammensætning overholder den særlige lovgivning
  • Udarbejdelse af lovlig mærkningstekst
  • Rådgivning om anprisninger, produktnavn, prosatekster, billeder og andet materiale

Du kan også bruge vores rådgivning som dokumentation for, at alt er korrekt udført. Det giver dig tryghed og sparer dig for både bekymringer, bøvl og besvær.

Vil du vide mere om mærkning af særlige fødevarer?

Lovlighed af fødevarer

Er du ansvarlig for en fødevare, uanset om den er færdigpakket eller ej? Og er du usikker på, om sammensætningen er lovlig?
Som producent eller forhandler skal du sørge for, at:

  • fødevarens sammensætning overholder eventuelle handelsnormer
  • tilsætningsstofferne er lovlige i den pågældende vare
  • tilsatte vitaminer og mineraler er lovlige i markedsføringslandet
  • varenavnet er korrekt og ikke-vildledende

Hvis du ikke har helt styr på reglerne, er det en god investering at få tjekket lovligheden af fødevaren, inden du beslutter at indkøbe, producere, mærke og markedsføre den. For hvis det viser sig, at fødevaren ikke er lovlig, kan alt arbejdet, herunder emballageudvikling og samarbejdsaftaler, være spildt.

Vores eksperter tilbyder vurdering af lovligheden i opstartsfasen, hvor det kun er sammensætning og tilsætningsstoffer, der skal kigges på.

Tjek af lovligheden af et produkt indgår også som et fast element, når vi udfører vurdering af mærkning af fødevarer, der sælges som private label eller under eget eller producentens brand.

Skal vi hjælpe dig med at tjekke lovlighed? Kontakt os

Regler for fødevaremærkning

Der er mange regler for fødevaremærkning, både i EU og supplerende i de enkelte medlemsstater.

Desuden har stort set alle medlemsstater egne kæpheste og tolkninger, som man til dels kan finde i forskellige vejledninger.

Mærkningsreglerne handler fx om disse elementer, der skal angives (pligtangivelser):

  • Varebetegnelse
  • Nettovægt
  • Ingrediensliste, inkl. tilsætningsstoffer og allergener
  • Næringsdeklaration
  • Holdbarhedsangivelse
  • Brugsanvisning
  • Afsenderinformation

Udover selve mærkningsteksten er der, afhængigt af produktet, også regler for tilsætningsstoffer, varestandarder og handelsnormer, regler for dybfrost, tilsatte vitaminer, mineraler og andre stoffer, anvendelse af nøglehulsmærke, fuldkornsmærke, økologimærke og meget mere.

Vil du vide mere?

Regler for frivillige oplysninger

Bruger du såkaldt frivillige oplysninger i din markedsføring af fødevarer, fx anprisninger, prosatekster, billeder eller logoer?

Så skal du være ekstra omhyggelig. Der er nemlig mange og indviklede regler for frivillige oplysninger. Og ligesom for de obligatoriske elementer gælder reglerne for selve produktemballagerne. Men de dækker også oplysninger på webshops, hjemmesider, hyldeforkanter, flyers, reklameaviser og kampagner. Også på de sociale medier.

Og det er ikke sjovt at finde ud af, at emballagen eller produktkampagnen indeholder en ulovlig anprisning. Specielt ikke, hvis kampagnen er gået i luften eller varen er på vej ud til supermarkederne.

Den situation undgår du, hvis du sætter Lolex på opgaven.

Når vi gennemgår dit materiale, vurderer vi både anprisninger, prosatekster, logoer og produktnavne og sørger for, at alle mærknings- og anprisningsregler er overholdt.
Hvis du ikke har udarbejdet udkast, hjælper vores specialister også gerne med rådgivning helt fra opstart af projektet.

Skal vi hjælpe dig med at sørge for, at alle frivillige oplysninger i dit materiale er lovlige?

Vi samler på glade kunder

Hos Lolex har vi samarbejdet med mange af vores kunder, store som små, igennem mange år. Det betyder, at vi kender dem rigtigt godt. Og de kender os. Her kan du se, hvad nogle af dem har at sige om os:

Lotte Kirk
Senior Quality Consultant hos Salling
Læs mere
”I vores mangeårige samarbejde med Lolex har vi oplevet en høj grad af professionalisme og pålidelighed. Lolex spiller en central rolle i forbindelse med varedeklarering af private label-produkter fra udenlandske leverandører. Lolex hjælper med at overholde vores krav og også gældende lovgivning. Vi sætter stor pris på deres grundighed og høje faglighed."
Kasper Olsen
Projektleder – Private Brands hos Coop
Læs mere
"I over fem år har Lolex været en uvurderlig partner i kvalitetssikringen af vores private label-varedeklarationer. Deres præcise håndtering af både lovgivningsmæssige krav og Coops egne standarder imponerer mig. Samarbejdet med Lolex er meget professionelt, smidigt og fleksibelt, og derfor et rigtig godt supplement til vores eget kvalitetssikringssystem. Vi har stor tillid til Lolex; de udfører deres opgaver til punkt og prikke."
Alice Grøn Sørensen
Kvalitetschef hos Løgismose
Læs mere
”Lolex har klædt vores medarbejdere i varemodtagelsen og indkøb bedre på til at kunne udføre deres arbejdsopgaver. Det gjorde Lolex ved at udvikle et skræddersyet kursus målrettet specielt til dem. Kurset gennemgik, hvad man skulle være opmærksom på ved indgangskontrollen af fødevarer. Fx at tjekke etiketterne i forhold ingrediensliste, økologi og allergener m.m. I kurset indgik også gode øvelser, som gav vores medarbejdere konkret og brugbar træning. Efter kurset fik vi en praktisk tjekliste af Lolex, og det har øget sikkerheden i arbejdsprocesserne. ”
Jonna Von Wendt
Portfolio and catalog support hosMars Multisales - Nordic
Læs mere
” Lolex hjælper os med oversættelse og rådgivning i forhold til mærkning af fødevarer og dyrefoder til det nordiske marked. Deres ekspertise sikrer, at vi nøje overholder den stramme nordiske fortolkning af EU-lovgivningen. De har også hjulpet med at lave en ordbog, der sikrer ensartede ingrediensnavne på alle vores etiketter. Vi sætter stor pris på deres hurtige og personlige kommunikation. De er meget professionelle."
René Meltesen
Partner og & COO hos Retap
Læs mere
"I samarbejde med Lolex har vi lanceret et nyt fødevareberiget produkt i fire europæiske lande. Hjælpen fra Lolex har været essentiel i hele processen, fra varedeklarationer til godkendelser hos fødevaremyndighederne. Det har været et godt og lærerigt forløb, hvor Lolex kyndigt har rådgivet os hele vejen igennem."
Jesper Smedegaard
Managing Director hos Wios Food
Læs mere
”Hos Lolex får vi ’Value for Money’, så kort kan det siges. Lolex’ omhyggelighed og detaljeorientering betaler sig. De går altid de ekstra skridt for at sikre sig, at hver eneste varedeklaration er korrekt. Med Lolex ved vi, at alt bliver gjort rigtigt fra starten. Det kan tage lidt længere tid, men det betyder også, at vi undgår de kostbare konsekvenser af en eventuel tilbagekaldelse på grund af fejlmærkning. Vi stoler på, at Lolex sikrer kvaliteten og overholder alle standarder – hver gang.”
Diana Christensen
Kvalitetschef hos Helsam
Læs mere
"Som importør af kosttilskud havde vi brug for rådgivning. Lolex gav os al den nødvendige viden om lovgivningen og de danske mærkningsregler, og de udarbejdede også tekster til vores danske etiketter. Det sparede os for en del tid og sikrede, at vi overholdt samtlige regler. Lolex var hurtige og effektive, og vi anbefaler nye leverandører at benytte sig af Lolex’ mærkningskurser."
Karsten Borrisholt
Commercial Manager hos TJIA FOODS
Læs mere
”Vi er altid 100 % trygge, når LOLEX har lavet vores for- og bagsideetiketter, for så vi ved, at de er rigtige, og at de overholder alle regler hos de danske supermarkedskæder og også gældende EU- regler. Vi har aldrig oplevet, at LOLEX har lavet fejl i mærkningen af vores produkter.”
Tidligere
Næste
Værd at vide

Flere spændende artikler

Vil du gerne læse mere om regler for mærkning og relaterede emner? Så find ny viden i vores blogindlæg.

Fødevaremærkning på den sikre måde

Når du vælger at lade Lolex hjælpe med mærkning af dine fødevarer, er du sikker på, at alle de angivne oplysninger er korrekte. Både i mærkningen på den fødevareemballage, du udarbejder til dit produkt, og i din øvrige markedsføring af fødevaren.

Vi tjekker og retter naturligvis fødevaredeklarationen for dig, så den bliver korrekt. Men vi hjælper også gerne med dit øvrige markedsføringsmateriale, som fx flyers, brochurer og web. Uanset om der er tale om fødevarer, der sælges som private label, eller markedsføring af fødevarer i dit eget brand.

Nogle vælger at påsætte en etiket på en eksisterende emballage, og andre udarbejder en helt ny fødevaremærkning. Uanset hvilken løsning, du vælger, kan vores eksperter hjælpe dig.
Så er du sikker på, at du sender en færdigpakket fødevare med lovlig fødevaremærkning på markedet.

Scroll to Top
Change language