Mærkning af kosttilskud
Der er strenge regler for markedsføring af kosttilskud.
Vi hjælper dig med korrekt mærkning, så du sparer tid og besvær.
Lovlig markedsføring af kosttilskud
Hvis du forhandler kosttilskud, ved du også, at mærkning af kosttilskud og anmeldelse til myndighederne kan være en tidskrævende proces. Og at der er mange faldgruber. Dem kan du undgå ved at lade vores eksperter guide dig igennem processen.
Vi hjælper dig med:
- Sikring af, at kosttilskuddet er lovligt sammensat og må sælges i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland
- Tjek af, om mærkningen overholder både EU-lovgivning og nationale regler
- Sikring af, at alle anprisninger, både tekst og illustrationer, er lovlige i markedsføringslandet
- Anmeldelse af kosttilskuddet til myndighederne
Så er du sikker på, at du kan markedsføre dit kosttilskud på lovlig vis.
Sammensætning af kosttilskud
Har du styr på reglerne for sammensætning af kosttilskud i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland? Hvis ikke, hjælper vi dig med at tjekke lovligheden, så du får en hurtig og effektiv proces.
Et nyt kosttilskud skal anmeldes til myndighederne, inden det kan lanceres på et marked. Og selvom du har fået kontrolleret, at mærkningen af dit kosttilskud er korrekt, er det ikke nok. Du skal også sikre dig, at kosttilskuddet er lovligt sammensat og må sælges i markedsføringslandet.
En del af reglerne er fælles i EU-landene. De følges i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland, som er de lande, Lolex rådgiver om. Reglerne omhandler blandt andet:
- anvendelse af tilsætningsstoffer
- kilder til vitaminer og mineraler
Bemærk, at landene kan have deres egne regler for sammensætningen af kosttilskud.
Når Lolex udfører en vurdering af dit kosttilskud, tjekker vi både EU-reglerne og markedsføringslandets regler. Så er du sikker på, at alle regler er overholdt.
Korrekt mærkning af kosttilskud
Har du helt styr på reglerne for lovlig markedsføring af kosttilskud? Eller har du brug for eksperthjælp, så du sparer tid og besvær?
Kosttilskud er en speciel gruppe af fødevarer, der er underlagt helt særlige regler. Det betyder, at du som mærkningsansvarlig skal sikre, at mærkningen af dit kosttilskud både følger de almindelige regler for fødevarer og de ekstra regler for markedsføring af kosttilskud.
Vores specialister sørger for, at begge sæt krav er opfyldt.
Hvis du allerede har et layout eller udkast, kan vi bruge det som udgangspunkt for vurderingen. Men vi hjælper dig også gerne med at udforme mærkningsteksten helt fra bunden.
Anprisning af kosttilskud
Kosttilskud markedsføres ofte med såkaldte anprisninger. Det er oplysninger, du ifølge lovgivningen ikke behøver angive, men som du måske gerne vil tilføje for at beskrive kosttilskuddet og dets virkning. Det er et område med mange regler.
Læs vores blogindlæg om: Ernærings- og sundhedsanprisninger
Hos Lolex holder vi os løbende opdateret om alle reglerne for anprisning af kosttilskud og fødevarer. Derfor kan vi også tjekke dine anprisninger og hjælpe dig med at sikre, at formuleringerne er lovlige. Både på emballagen til kosttilskuddet og i resten af dit markedsføringsmateriale, fx brochurer, bannere og videoer.
Anmeldelse af kosttilskud
Inden du sender et kosttilskud på markedet, skal du i visse lande give besked til de lokale myndigheder om, at du begynder at markedsføre kosttilskuddet. Det kaldes at “anmelde” kosttilskuddet til myndighederne.
Nogle lande har omfattende regler, andre har ingen. Og reglerne i de enkelte lande ændres med jævne mellemrum.
Hos Lolex holder vi os løbende underrettet om reglerne. Så hvis du har bedt os vurdere eller udarbejde mærkningen af et kosttilskud, sørger vi gerne for anmeldelse til myndighederne også.
Der er flere veje til målet, afhængigt af hvor i processen du er. Du vælger selv, hvor grundigt data skal kvalificeres af Lolex, når sammensætningen skal tjekkes og mærkningen på plads.
Lovlig mærkning af kosttilskud
Både EU og de lokale myndigheder i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland har særlige regler for kosttilskud. Og det kan være en jungle at finde rundt i.
Derfor tilbyder Lolex at tjekke sammensætningen af dit kosttilskud og sikre, at deklaration og andre oplysninger er korrekte. Vi hjælper også gerne med anmeldelse hos myndighederne i de lande, der kræver dette.
Udover dit kosttilskuds varedeklaration er det også vigtigt, at øvrige budskaber på kosttilskuddet er korrekte. På emballagen og i dit markedsføringsmateriale, fra flyere og brochurer til plakater og annoncer. Online og i trykt form.
Vores eksperter gennemgår både de lovpligtige oplysninger og de anprisninger af kosttilskuddet, du gerne vil benytte. Så er du sikker på, at du sender et lovligt kosttilskud ud til dine kunder – og at din markedsføring af kosttilskuddet også er lovlig.