Du må ikke vildlede
Du skal begynde dine overvejelser med at undersøge, om anprisningen kan vildlede. Vildledningsbestemmelserne finder du i Fødevareinformationsforordningen (FIC) nr. 1169/2011, artikel 7 om ”fair oplysningspraksis”. Det er vildledende at tilskrive en fødevare en virkning eller egenskab, den ikke har – du må altså ikke lyve. Når forbrugeren læser fx ”fedtfattig”, ”sukkerfri”, ”indeholder vitamin C” osv., skal det være korrekt ud fra de tekniske krav, vi kommer nærmere ind på under overskrifterne ”Ernæringsanprisninger” og ”Sundhedsanprisninger”.
Hvad sammenligner du med?
Ligesom for de generelle anprisninger på fødevarer gælder det også her, at sammenligningsgrundlaget skal være i orden. Og at egenskaben, du vil fremhæve, skal være noget særligt i forhold til andre lignende fødevarers ernærings- eller sundhedsegenskaber. Uagtet at de tekniske krav faktisk er opfyldt! Fx vil det være vildledende at anprise ”Fiberrig” på mandler, da alle mandler har et højt indhold af kostfibre. Man ser dog lidt anderledes på dette i Sverige, der kun forlanger, at de tekniske krav er overholdt, selvom en ernærings- eller sundhedsegenskab er generisk.
Læs også: Generelle anprisninger af fødevarer
Illustrationer, logoer og lignende
Vær opmærksom på, at illustrationer, billeder, logoer eller henvisninger til sundhedsorganisationer kan ses som ernærings- eller sundhedsanprisninger. Hvis du bruger disse i din markedsføring, skal du tænke hele vejen rundt, om alle regler for brug af ernærings- og sundhedsanprisninger er overholdt.
Forbud mod sygdomsanprisninger
I EU og dermed også Danmark er det forbudt at give indtryk af, at din fødevare eller kosttilskud kan forebygge, behandle og helbrede sygdom. Sådanne budskaber er forbeholdt medicin, og sygdomsanprisninger er altså forbudt på alt andet. På en række særlige betingelser kan du dog på fødevarer og kosttilskud bruge sundhedsanprisninger jf. Anprisningsforordningen nr. 1924/2006. Nogle af sundhedsanprisningerne handler om risikofaktorer for bestemte sygdomme, som er noget andet end at måtte påstå, at produktet kan forebygge, behandle eller helbrede. Læs mere om Sundhedsanprisninger nedenfor.
Næringsdeklaration
Når du bruger ernærings- og sundhedsanprisninger, skal du tjekke, om din næringsdeklaration på fødevaren er tilstrækkelig, eller om den skal suppleres med ekstra oplysninger om de næringsstoffer eller andre stoffer, du anpriser. Der er begrænsninger for, hvordan du må udvide eller supplere din næringsdeklaration. Læs mere herom i Vejledning om Næringsdeklaration på Fødevarestyrelsen hjemmeside
Ernæringsanprisninger
En ernæringsanprisning oplyser om indhold, højt indhold, lavt indhold, reduktion eller fravær af et næringsstof i fødevaren. Populært sagt handler ernæringsanprisninger om de næringsstoffer, du finder i en næringsdeklaration som fx fedt, sukker, kostfibre, protein, vitaminer og mineraler – og som anses for at være positive budskaber. Ernæringsanprisninger bruges i langt højere grad end sundhedsanprisninger, måske fordi de er nemmere at afklare og anvende.
Hvilke ernæringsanprisninger må du bruge?
Listen over tilladte ernæringsanprisninger finder du i bilaget til Anprisningsforordningen. Du må kun anvende anprisninger fra listen, fx ”lavt fedtindhold”, ”sukkerfri” eller ”højt fiberindhold” eller meget tilsvarende formuleringer uden at overdrive. Du må ikke selv ”finde på” en ny ernæringsanprisning. Er dit ønske ikke på listen, er den no-go. Hvis du bruger en anprisning fra listen, skal du overholde de tekniske krav, der står under den konkrete anprisning, og sikre at de generelle betingelser i Anprisningsforordningen er opfyldt. Og husk at du ikke må vildlede – så overvej: Er det noget særligt?
Sammenlignende ernæringsanprisninger
Ernæringsanprisninger om reduceret eller øget indhold af et stof kræver ekstra. Læs de særlige betingelser for sammenlignende anprisninger i Anprisningsforordningen, fx om supplerende oplysninger i mærkningen og behovet for en grundig benchmark. Vi kan opfordre dig til at læse den seneste Vejledning om Ernærings- og sundhedsanprisninger
Uspecifikke ernæringsanprisninger
Du må ikke ernæringsanprise uspecifikt i form af fx prosatekst eller slogans, der giver budskabet med andre eller flere ord. Du skal holde dig til den specifikke ernæringsanprisning, som den er godkendt eller med en meget lignende ordlyd, der ikke lægger til eller overdriver. Det er dog muligt at bruge et vare- eller fantasinavn, der underbygger den specifikke anprisning. Husk også alle Anprisningsforordningens øvrige krav.
Sundhedsanprisninger
Sundhedsanprisninger er budskaber om, at en fødevare eller en ingrediens i fødevaren har en positiv virkning på vores sundhed og almene tilstand. Også her er reglerne strenge. For hver anprisning, der er gået igennem nåleøjet, er der fastlagt en ordlyd og tekniske krav. Hovedreglen er, at du kun må benytte de godkendte anprisninger, uanset om du synes, dit budskab og din dokumentation er i orden. Der findes to hovedkategorier: Artikel 13-anprisninger og Artikel 14-anprisninger.
Artikel 13-anprisninger om
a) Vækst, udvikling og kroppens funktioner: Om vitaminer, mineraler eller andre stoffers rolle i at fremme vores sundhed på et specifikt område. Fx ”Calcium bidrager til normal muskelfunktion”.
b) Psykologiske og adfærdsmæssige funktioner: Om et indeholdt stofs gavnlige virkning på vores mentale og følelsesmæssige tilstand. Fx ”DHA bidrager til at vedligeholde en normal hjernefunktion”.
c) Vægtkontrol, slankende virkning, nedsat sultfølelse eller øget mæthedsfornemmelse: Om et indeholdt stofs bidrag til vægtkontrol og reduceret sultfølelse mv. Fx ”Glucomannan bidrager til vægttab, når det indtages som en del af en energireduceret kost”.
Artikel 14-anprisninger om
a) Reduceret risiko for sygdom: Om et indeholdt stofs bidrag til at reducere risikoen for at udvikle en bestemt sygdom. Fx ”Plantesteroler har vist sig at sænke/reducere kolesterolindholdet i blodet. Et højt kolesteroltal er en risikofaktor i forhold til udvikling af koronar hjertesygdom”.
b)Børns udvikling og sundhed: Alle anprisninger af børns vækst og sundhed fra fødsel til de er 18 år gamle. Fx ”Calcium er nødvendig for barnets normale vækst og knogleudvikling”.
Forskellen
Forskellen på art. 13 og art. 14 ligger i ansøgningsproceduren og dokumentationskravene, idet artikel 14-anprisninger kræver mere og aldrig må anvendes, før de er blevet godkendt i EU. Du kan i visse tilfælde bruge artikel 13-anprisninger på eget ansvar, hvis de er på on-hold-listen (dvs. ikke afklaret eller godkendt endnu). Du kan slå sundhedsanprisninger op i dette register hos EU.
Pligttekster ved sundhedsanprisninger
Når du vælger at bruge sundhedsanprisninger, udløser det krav om ekstra mærkning. På produktet eller i reklamen skal du nemlig inkludere følgende pligttekster, dog ikke med en fastlagt ordlyd. Du skal formulere dem efter hensigten, og så de er brugbare for forbrugeren. Punkt 3 og 4 er ikke nødvendigvis relevante for alle produkter, men du skal altid overveje dem:
1. En erklæring om betydningen af en varieret og afbalanceret kost og sund livsstil
2. Den mængde af fødevaren og det forbrugsmønster, der skal til for at opnå den anpriste gavnlige virkning
3. Hvis det er er relevant, en erklæring henvendt til personer, der bør undgå at indtage fødevaren
4. En passende advarsel mod produkter, som kan udgøre en sundhedsrisiko, hvis de indtages i for store mængder
Ekstra erklæring ved artikel 14-anprisninger
Hvis du bruger en artikel 14-anprisning om reduceret risiko for sygdom, er der endnu et krav: Du skal på din vare eller i din reklame også tilføje en erklæring om, at den sygdom, som anprisningen vedrører, kan skyldes mange risikofaktorer, og at en ændring af en af disse risikofaktorer ikke nødvendigvis har en gavnlig virkning.
Eksempel: Du sundhedsanpriser med en godkendt ordlyd: ”Beta-glucan fra havre har vist sig at sænke/reducere kolesterolindholdet i blodet. Et højt kolesteroltal er en risikofaktor i forhold til udvikling af koronar hjertesygdom”. På samme vare eller i samme reklame skal du tilføje erklæringen: ”Koronar hjertesygdom kan skyldes mange risikofaktorer. En ændring af en af disse risikofaktorer har ikke nødvendigvis en gavnlig virkning”.
Uspecifikke sundhedsanprisninger
Du må kun bruge en uspecifik sundhedsanprisning i din markedsføring, hvis du underbygger den med en relateret, godkendt og specifik artikel 13- eller 14-anprisning. Det er dit ansvar at finde en tydelig og klar forbindelse mellem den uspecifikke tekst og den specifikke anprisning. Du skal også vise den specifikke anprisning i samme synsfelt som den uspecifikke for at forklare denne, da forbrugeren ellers kan blive vildledt eller tolke den forkert. Husk også alle Anprisningsforordningens øvrige krav.
Eksempler
Almindelig drikkeyoghurt med jordbær: Du vil anprise calcium ift. tandsundhed. Overvej vildledning: Er det noget særligt overhovedet for en yoghurt at indeholde nok calcium til at måtte anprises? Svaret er nej. Drikkeyoghurt har generelt et vist calciumindhold, så det er intet særligt. At anprise dit produkt ville give indtryk af, at andre drikkeyoghurter ikke indeholder calcium i samme mængde.
Læskedrik med tilsat calcium (altså beriget): Du vil anprise calcium ift. tandsundhed. Overvej vildledning: Er det noget særligt for en læskedrik at indeholde nok calcium til at måtte anprises? Det skal din benchmark vise. Vi forudsætter, at svaret efter en benchmark er ja – det er særligt for en læskedrik. Dermed kan du fortsætte med at undersøge kravene, læs videre nedenfor.
Overvejelser og konklusion
Du vil skrive ”Godt for dine tænder” på læskedrikken. Dette er en uspecifik sundhedsanprisning. For at underbygge og forklare den skal du vælge en specifik anprisning: Det kunne være ”Calcium er nødvendig for vedligeholdelse af normale tænder” (artikel 13), som er en godkendt ordlyd, du ikke må ændre på. Det tekniske krav for den er: ’Anprisningen må kun anvendes for fødevarer, der som et minimum er en kilde til calcium i henhold til det, der er angivet under anprisningen [NAVN PÅ VITAMIN]- OG/ ELLER [NAVN PÅ MINERAL]KILDE på listen i bilaget til forordning (EF) nr. 1924/2006)’.
Vi har hjulpet dig lidt på vej fra kravene i forordningerne nr. 1924/2006 og nr. 1169/2011: Da dit produkt er portionspakket (fx 250 ml), skal flasken indeholde mindst 15 % af Daglig Referenceindtag (RI) for calcium. Daglig Referenceindtag for calcium er 800 mg. 15 % heraf er 120 mg calcium. Dit produkt indeholder 135 mg calcium pr. portion, så kravet er opfyldt. Tilbage til anprisningerne: Begge tekster skal med på produktet og i samme synsfelt: ”Godt for dine tænder” (uspecifikt) + ”Calcium er nødvendig for vedligeholdelse af normale tænder” (specifikt).
Derudover skal du huske, at calciumindholdet skal fremgå af næringsdeklarationen, og inkludere de tidligere nævnte pligttekster ved sundhedsanprisninger.
Gældende lovgivning
Læs mere om reglerne for ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer i:
Anprisningsforordningen: Forordning 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger
Fødevareinformationsforordningen: Forordning 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne, særligt artikel 7.
Anprisningsvejledningen (Vejledning om Ernærings- og sundhedsanprisninger), på foedevarestyrelsen.dk
Næringsdeklarationsvejledningen (Vejledning om Næringsdeklaration), på foedevarestyrelsen.dk
