Beskyttelse mod vildledning
Det er vildledende at tilskrive en fødevare en virkning eller egenskab, den ikke har – dvs. du må ikke lyve eller overdrive. Når forbrugeren læser fx ”hjemmelavet”, ”friskpresset”, ”original”, ”uden farvestoffer” på en fødevare, eller den sælges med et særligt navn eller giver indtryk af at indeholde en særlig ingrediens, er det naturligt at antage, at varen også lever op til beskrivelsen. Men det er desværre ikke altid tilfældet. Derfor har vi regler i EU og Danmark for at beskytte mod vildledning, herunder i Fødevareinformationsforordningen (FIC) nr. 1169/2011, artikel 7 om ”fair oplysningspraksis”. Reglerne handler overordnet set om forbrugerbeskyttelse. Det er afgørende, at budskaber på vores fødevarer er korrekte, klare og letforståelige, og at de ikke kan misforstås.
Sammenligningsgrundlaget
Det ses også som vildledning at give indtryk af, at fødevaren har særlige egenskaber, når de fleste lignende fødevarer har samme egenskab – hvor det, du vil fremhæve, altså ikke gør varen til noget særligt. Så når du overvejer, om den positive egenskab, du gerne vil fremhæve på dit produkt, er i orden og ikke vildledende at nævne, skal du sammenligne med lignende produkters egenskaber. Fx skal du sammenligne kiks med kiks – og ikke med chips eller chokolade, selvom disse produkter alle kan opfattes som snacks. Du skal også huske at finde referenceprodukterne på de danske supermarkedshylder, ikke i udlandet og ikke kun i dit eget produktsortiment.
Forbud mod sygdomsanprisninger
I EU og dermed også Danmark er det forbudt at give indtryk af, at en fødevare kan forebygge, behandle og helbrede sygdom. På en række særlige betingelser kan du dog bruge ernæringsanprisninger om fx protein, lavt fedtindhold og reduceret sukker og sundhedsanprisninger, der handler om at reducere risikofaktorer for sygdom.
Natur eller naturligt
Udtryk indeholdende ordene ”natur” eller ”naturligt” giver forbrugeren en forventning om en vare, der er uændret fra sin oprindelse, minimalt behandlet eller meget enkelt sammensat fx uden tilsætningsstoffer. Der er ikke ret mange fødevarer, der kan leve op til den definition. Samtidig skal dette være noget særligt for fødevaren i forhold til tilsvarende varer, og så er det en ekstra svær anprisning at retfærdiggøre. ”Med naturlige farver” eller ”med naturens farvestoffer” accepteres dog indtil videre af Fødevarestyrelsen, hvis farvestofferne er udvundet ved en simpel fysisk proces fra vegetabilske eller animalske kilder. Det er der få farvende tilsætningsstoffer, der kan være – men bestemt ikke dem alle.
Hjemmelavet og lignende
”Hjemmelavet” eller ”hjemmebagt” udløser en forventning om, at du har brugt din egen opskrift, at du har fremstillet varen fra bunden uden brug af halvfabrikata og måske endda også i en mindre håndværksproduktion. Derfor er ”hjemmelavet” om en burger med færdigkøbt bolle eller hakkebøf vildledende.
Frisk, friskpresset, ny og lignende
”Frisk” leder tankerne hen på nyhøstet eller nybagt – frisk bør kunne tages for pålydende. Men kan et produkt være ”frisk” og samtidig have en længere holdbarhedsperiode? Det afhænger af fødevaren. Nogle produkter kan godt på salgstidspunktet have bevaret deres oprindelige friskhedspræg, selvom de ikke er malket, presset eller plukket i går – det gælder fx frugt og mælk. Her er smag, lugt og udseende afgørende. ”Friskbagt” om brød eller kage går kun an for bagværk fra samme dag. I Danmark accepteres ”frisk pasta”, selvom pastaen har en lidt længere holdbarhed. Det handler om den bløde pasta på køl i modsætning til den hårde pasta med lang holdbarhed og opbevaring ved stuetemperatur. ”Friskpresset” om juice kan være acceptabelt i Danmark for en supermarkedsvare på køl med en vis holdbarhed. Hvorimod en ”friskpresset juice” på en café skal være presset samme dag. Derfor er salgssituationen også afgørende.
Luksus, gourmet og lignende
”Luksus” lover en ekstraordinær oplevelse, men hvordan definerer og beviser du det? Som regel er det et godt bud at kigge på fødevarens sammensætning: Den bør indeholde dyre råvarer og/eller en større andel af kostbare råvarer end andre sammenlignelige produkter. Den er måske også fremstillet efter en dyrere metode end standardvaren er. En højere pris er en god indikator, da pris og kvalitet normalt hænger sammen. Men selvfølgelig kan en høj pris og en flot emballage ikke alene retfærdiggøre ”luksus” eller ”gourmet”. Med denne type anprisning skal forbrugeren reelt kunne forvente at få kvalitet ud over det sædvanlige.
Ægte, gammeldags, traditionel og lignende
Ordene henviser til en særlig fremstillingsmetode, en oprindelig opskrift, dybt forankret håndværk mv. Det er svært at lande en fast definition af anprisningerne, som også bruges til at forstærke andre udtryk. Men pas på. ”Ægte” kombineret med en artsbetegnelse, fx ”ægte jordbær” giver ingen mening men vildleder, idet der ingen modsætning findes (ingen uægte jordbær). Hvis du vil oplyse om, at varen indeholder jordbær, så nævn blot ”jordbær” i varenavnet eller måske i en prosatekst, splash eller vis jordbær i en illustration. Få dog altid kigget på hele mærkningen, da det er det samlede indtryk, der er afgørende. ”Gammeldags” bør du som udgangspunkt kun anprise med, hvis du kan dokumentere, at varen er fremstillet efter en gammel opskrift med ingen eller få tilsætningsstoffer eller på en måde, som ikke bruges længere i moderne produktionsanlæg.
100%
Hvis du anpriser ”100 % ….” på en emballage, skal forbrugeren kunne stole på, at der er 100 % af det anpriste i pakken. Det er fx vildledende at skrive ”100 % kød” på kød med tilsat lage. Men selvom fx ”100 % Arabica” er faktuelt korrekt på en pose kaffe, kan det alligevel vildlede, fordi det er helt normalt for kaffe kun at bestå af Arabica-bønner. Det er også forbudt at anprise ”100 % mælk” på konsummælk, idet mælk iht. handelsnormen er et helt rent produkt uden øvrige ingredienser.
Gældende lovgivning
Læs mere om reglerne om fair oplysningspraksis i:
Fødevareinformationsforordningen: Forordning 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne
Mærkningsvejledningen: Vejledning om mærkning af fødevarer
