Skræddersyet kursus til dig og dine kollegaer

Har du brug for at vide mere om mærkning, produktnavne og anprisninger, eller om ingredienslister og næringsdeklarationer?

Så tilmeld dig et af vores kurser i mærkning – eller lad os sammensætte et kursus, der er skræddersyet til din virksomhed.

Målgruppe

Er I en større virksomhed, er det oplagt at vælge dette kursus med udgangspunkt i jeres produkter og behov. Her kan du og dine kolleger fra kvalitet, marketing, produktudvikling og/eller indkøb deltage sammen – gerne med en repræsentant fra ledelsen. Det giver jer alle en dybere forståelse af problemstillingerne og god sparring om emnerne. Af samme grund afvikles kurset oftest i jeres virksomhed.

Udbytte

Vi sammensætter kursusmaterialet ud fra jeres ønsker og produktkategorier. Kurset giver jer tid sammen til ny læring, fokus og sparring om muligheder og begrænsninger for netop jeres produkter. Kurset giver jer mulighed for fuld åbenhed om problemstillingerne. Mange oplever, at kursusdagen bliver startskuddet til revurdering eller ligefrem ny politik for mærkning af virksomhedens produkter.

Indhold

Vi aftaler kursets indhold med jer, med udgangspunkt i jeres konkrete behov og ønsker. Vi sammensætter et program ud fra de generelle regler, hvor alt uaktuelt kan udelades og ekstra særregler kan inddrages, som er vigtige for jeres produkter. I kan sende os vareprøver, artworks mv med en beskrivelse af problemstillinger eller tvivl, og så er det der, vi tager fat.

Varighed

Vi aftaler varigheden med jer, og det er meget individuelt hvad aftalen lander på. Nogle virksomheder foretrækker, at alt gennemføres på én dag. Andre ønsker undervisning fordelt på 2-3 dage med korte intervaller, så I har mulighed for at arbejde med emnerne i tiden ind i mellem kursusdagene.

Praktiske oplysninger
Dato

Sammen finder vi en dato

Tid

Det tidspunkt på dagen, hvor det passer jer bedst

Sted

Hos jer eller  os?

Materiale

Kursusmateriale fremsendes på elektronisk form før kurset.

Pris (ekskl. moms)

Prisen fastsættes ud fra ønskerne til materiale, indhold og varighed af kurset.

Andre spændende kurser

Skal du udarbejde næringsdeklarationer for jeres fødevarer – og har du styr på reglerne for tabellens indhold og opbygning?

 

Du kan få den nødvendige viden på vores kursus om næringsdeklaration. Så er du sikker på, at jeres produkter er næringsdeklareret korrekt og kan sælges lovligt i Danmark.

 

Har du ansvaret for, at ingredienslisten på jeres fødevarer er korrekt, og at ingredienserne er angivet iht. EU-lovgivningen og de danske særregler?

 

Tilmeld dig vores kursus – her får du styr på, hvordan du udarbejder ingredienslister korrekt. Når du har overblik over reglerne, er du hjulpet godt på vej.

 

Arbejder du med navngivning af jeres fødevareprodukter – og med tekster til jeres emballager og marketingmateriale?

 

Så har vi kurset, der kan hjælpe dig med at holde balancen mellem alt det, I gerne vil fortælle om produktet, og det, som I ifølge reglerne skal og må skrive.

Scroll to Top
Change language